Velkommen til min profil!
Jeg hedder Magnus og jeg er en ung mand fra Århus. De sidste par år har jeg boet og læst i København. Jeg elsker at bruge tid i naturen, at dyrke sport og træning, og så interesserer jeg mig meget for mennesker, kultur og alt, hvad det indebærer. Jeg har en sproglig baggrund på gymnasiet og er siden startet på CBS, hvor jeg læser Business, Language and Culture på 4. semester, med spansk som 2. sprog.
Inden min tid i København boede jeg 3 år i Ilulissat, Grønland. Her arbejdede jeg som guide, matros og turleder. Det gav mig erfaring med mennesker og formidling. Derudover har jeg også erfaring som pædagogmedhjælper i en børnehave. Den blanding har givet mig en god evne til at spore mig ind på mennesker af alle aldre og støbninger, og jeg ser mig selv som en dygtig underviser.
Det betyder meget for mig at lære fra mig og skabe en positiv forskel i unge menneskers liv. Jeg nyder at bidrage til børn og unges faglige, men også personlige udvikling. Jeg har selv i perioder haft svært ved at fokusere på skolen og ønsker at hjælpe børn og unge med behov for individuel undervisning. Det er enormt givende for mig at kunne være en positiv kilde i nogens liv ved siden af mine studier.
Mange venlige hilsener,
Magnus