Jeg hedder Freja Kvistgaard Pedersen, velkommen til min underviserprofil!
Jeg er 23 år og bor i Aarhus C. Jeg startede her efter ferien på molekylær biologi og medicin på Aarhus universitet. Jeg har gået på HTX inde i byen på Aarhus Gymnasium, hvor jeg har haft linjen Biotek A / Idræt B. I min fritid går jeg til springgymnastik i Gymnastikklub Aarhus 2 gange om ugen og går til dans 1 gang om ugen. Jeg er også gymnastiktræner 2 gange om ugen, hvilket jeg har været i ca. 6 år.
Jeg har altid nydt at gå i skole og blive udfordret samt udvikle mig. Gennem min skoletid har jeg ofte hjulpet mine klassekammerater, hvis de havde det svært med en opgave og det har glædet mig når jeg kan se at jeg har hjulpet andre. Det seneste år har jeg været lærervikar på Tranbjerg skolen, hvor jeg har haft forskellige klasser fra 0.-9. samt modtageklasser og specialklasser, hvilket har givet mig en masse nye redskaber til at lære fra mig.
Jeg har også hjulpet min lillebror, som har autisme. Dette har lært mig at være tålmodig og prøve at forklare tingene på forskellige måder. Derudover har jeg taget et Ordblindetutor kursus og er nu certificeret ordblinde tutor:-)
Som underviser er jeg meget fokuseret på ikke at give svarene direkte, men i stedet stille reflekterende og vejledende spørgsmål, som kan hjælpe eleven med selv at finde frem til svaret, da jeg mener at dette i sidste ende giver eleven en bedre forståelse for faget og opgaven. Jeg kan derudover også godt lide at lære fra mig gennem eksempler, om det så er et lignende regnestykke eller en lignende stil, så mener jeg, at man nogle gange har brug for at få visualiseret, hvordan det fx. kan laves/løses før man selv kan lave løsningen.