Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Ida og har altid været glad for at gå i skole. Jeg håber at kunne videreformidle min glæde ved læring til andre. Med en positiv og motiverende tilgang ønsker jeg at skabe et trygt læringsmiljø, hvor undervisningen bliver både forståelig og sjov. Jeg tilpasser mig den enkelte elevs behov for at sikre de bedste læringsoplevelser - både online og fysisk.
Jeg studerer erhvervsøkonomi-jura HA (Jur.) på andet semester på Aalborg Universitet. Når jeg ikke studerer eller arbejder som lektiehjælper, bruger jeg gerne tid med mine venner, min kæreste og min familie. Jeg elsker at dykke, dyrke vandsport, spille golf, styrketræne, lave crossfit og rejse verden rundt.
Som person er jeg udadvendt, positiv og madglad. Hvis du spørger mig, har jeg også den bedste humor! Jeg glæder mig til at møde dig!