Hej, jeg hedder Freja!
Jeg læser Samfundsfag på Aarhus Universitet på andet semester, og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, eller dit barn, med at få en lettere skoletid.
Efter fire sabbatår med rejser, oplevelser og andet arbejde, er jeg igen klar til at genoptage at være tutor.
Jeg har undervist både børn i folkeskolen og unge i gymnasiet, med bl.a. fokus på kommende eksamener (for de unge), men også det at komme i gang med at knække koden til, hvordan man er elev og får gode vaner, der kan gøre skolegangen nemmere at komme igennem. For børn i folkeskolen har jeg især undervist elever, som har haft svært ved at læse og huske bogstavernes lyde.
Jeg er meget imødekommende overfor dem jeg skal undervise, og jeg vil gerne have, at de får så meget indflydelse på forløbet som muligt, således de selv, forhåbentlig, får lyst til at engagerer sig i undervisningen.
Jeg går meget op i, at det er eleverne selv, der finder frem til deres resultat, altså giver jeg dem ikke svaret til et spørgsmål, selvom det er svært. Jeg prøver derimod at finde forskellige metoder og forklaringer til det ubesvarede spørgsmål, og når den rette forklaring kommer, vil jeg også kunne bruge samme "forklaringsmetode" næste gang eleven har svært ved en opgave, om det så er gennem leg, regneregler eller andre faglige metoder.
Jeg har altid været fagligt stærk, dog med en forkærlighed for det samfundsfaglige og analytiske, men jeg er frisk på det meste, for mig er det at se fremskridt hos andre en skøn oplevelse 😊
Jeg er en glad naturelskende og aktiv person, som holder meget af alle former for dans og natur. Lige nu danser jeg lidt salsa imens jeg kigger efter de planter, jeg lige har forspiret i mit drivhus her i foråret. Jeg træner og løber også et par gange om ugen sammen med mine roomies, og jeg holder meget af at bruge tid sammen med dem og mine venner fra studiet.
Jeg er et optimistisk, glad og tålmodigt menneske, som tager alle udfordringer med løftet pande