Jeg hedder Mathilde, og jeg går på Roskilde Katedralskole i 1.g på studieretningen samfund og kommunikation.
I min fritid bruger jeg tid på at være kreativ. Jeg elsker at tegne og at bygge ting i træ. Derudover har jeg været danseinstruktør, og jeg elsker stadig dans.
Jeg har i mange år passet børn, og jeg holder rigtig meget af det. Jeg elsker det bånd, man knytter, og det er vigtigt for mig at være en god rollemodel. En grund til det er, at jeg har mindre søskende.
Jeg får ofte af vide, at jeg er lærenem, og derudover er jeg meget målrettet og tålmodig.
Netop disse kompetencer gør, at jeg altid vil sørge for at nå det mål, vi fælles sætter for jeres barn.
Jeg har altid fået topkarakterer i de fleste af mine fag. Dette inkluderer dansk, engelsk, matematik, religion, samfundsfag og tysk.
Jeg hjælper ofte mine yngre søskende samt venner med lektier, afleveringer og opgaver, da jeg har et højt fagligt niveau inden for diverse fag.
Jeg bliver motiveret af at kunne se, hvordan min hjælp kan gøre en forskel, og jeg elsker at kunne se tydelige fremskridt.
Jeg definerer god undervisning som undervisning, der inkluderer forskellige kreative og/eller fysiske aktiviteter. Jeg har forståelse for, at ikke alle lærer bedst på samme måde, og vil derfor tilpasse min undervisning til den enkelte elev, så eleven får mest muligt ud af det. Jeg mener bestemt ikke, at undervisning behøver at være kedelig, som mange muligvis ser det. Derfor elsker jeg, at man også kan hygge sig og lave lidt sjov en gang imellem, samtidig med at man også lærer noget. Dette vil gøre, at barnet ikke vil føle det pres, som mange oplever ved skolen.
Jeg glæder mig til at møde jer.
Mvh. Mathilde