Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Sarah og jeg har en kandidat i Fransk sprog, litteratur og kultur og Arabisk- og islamstudier. Jeg drømmer om at undervise og hjælpe unge mennesker med at forstå og lære de spændende aspekter ved begge sprog og med at bidrage til en bredere kulturforståelse.
Jeg har erfaring med at undervise fra at have undervist i fransk mundtligt sprog på universitetet og i aftenskolen FOF, og jeg mener at mundtlighed og grammatik går hånd i hånd, når man lærer et nyt sprog.
Privat har jeg to små børn. I min fritid laver jeg keramik, synger i kor og nyder at være sammen med familie og venner.
Jeg glæder mig til at møde dig!