Hej! Jeg hedder Thea, og jeg er lektiehjælper hos GoTutor.
Vi kan starte med lidt baggrundsviden om mig: Jeg bor i Ballerup sammen med min kæreste, og jeg elsker at bruge tid med venner, veninder og min familie. Jeg er et meget socialt menneske, så jeg nyder at bruge tid med andre. Jeg interesserer mig for træning og jeg kan godt lide at spille musik, blandt andet instrumenter som klaver eller ukulele. Hertil elsker jeg at høre musik, danse, grine og have det sjovt! Jeg elsker at lave mad og jeg er helt vild med hunde. Ellers er jeg bare en mega glad og omsorgsfuld person, samt er jeg meget organiseret og fleksibel.
Grunden til at jeg har valgt at være lektiehjælper hos GoTutor er fordi jeg nyder at byde ind og hjælpe andre, hvor jeg kan. Derfor er det en spændende mulighed for mig at kunne hjælpe andre børn/unge med fag, som de har svært ved og kæmper med. Jeg kæmpede selv med nogle fag engang, så jeg ved hvor meget det kan betyde med den rigtige støtte og faglige hjælp.
Når jeg underviser, holder jeg et stort fokus på at vi i vores undervisningsrum ved at der er plads til at lave fejl. Man kan være tryg, og der vil altid være plads til spørgsmål da det er måden man lærer bedst. Jeg er en rigtig god lytter, og kan sagtens forstå at læring ikke altid er det nemmeste. Så det arbejder man på sammen, og på længere sigt skaber vi en god og tryg udvikling både for barnet selv og dets læring.
Jeg underviser indenfor engelsk og biologi, da det er det jeg er bedst til. Jeg er stærk indenfor både den mundtlige og skriftlige faglighed, så om hvorvidt eleven ønsker et større fokus på den mundtlige/skriftlige del, er jeg klar på. Ellers er jeg super dedikeret til at skabe gode rammer for læring og udvikling på dette område og flere til!
Jeg glæder mig til at møde dig!