Kære forældre og jeres børn
Jeg er en rolig og empatisk voksen, der støtter eleverne lige dér, hvor de er fagligt og socialt. Som lektiehjælper ved GoTutor er jeg motiveret af at hjælpe med at knække koden til læring og gøre det at lære sjovt og spændende. Det er simpelthen det bedste, jeg ved :-)
I min undervisning er jeg struktureret og rolig. Fra mine alsidige erfaringer som lærer siden 2019 er jeg god til at undervisningsdifferentiere og gribe det faglig stof an, så det passer lige præcis til dig og din måde at lære på.
Som lærer har jeg haft særlig fokus knække koden med at læse, skrive og formulere sig på dansk. Jeg har dog alsidige undervisningserfaring fra samtlige folkeskolens fag.
Specialpædagogik har været et omdrejningspunkt for mig, og jeg har derfor arbejdet på en specialskole, i støttecenteret på en privatskole og sidenhen en specialklasse på folkeskole med lige netop dette fokus. Omdrejningspunktet i mit arbejdsliv har altid været den trygge relation som fundament for elevens faglige udvikling. Det er min opgave, at tage jeres barn "ved hånden" og trygt udfordre og udvikle i fællesskab.
Udover mine erfaringer som lærer, har jeg under min uddannelse arbejdet som ekstraunderviser for et barn med danskfaglige udfordringer, og senest er jeg blevet ansat som underviser og støtte for en ung med skoleværing - derved har jeg erfaring ved at færdes professionelt i det private rum.
Jeg har et roligt og smilende gemyt og bliver let begejstret. Siden barnsben har jeg været kreativ, tegnet og malet samt spillet flere instrumenter. Jeg synger og skriver musik i min fritid.
Jeg glæder mig til at møde jer!