Jeg hedder Noah. Jeg blev færdig med HHX i 2021. Herefter tog jeg et sabbatår og arbejdede som vikar i en børnehave og som privatunderviser for min lillesøster. Jeg flyttede til København i 2022 og begyndte her på psykologistudiet. Psykologi har altid interesseret mig, især den kliniske side af psykologi. Jeg færdiggjorde her 1. og 2. semester og tager nu en midlertidig pause fra psykologistudiet, da jeg har lyst til at udvikle mig på andre planer.
I min fritid er jeg meget glad for at være aktiv ved at styrketræne og er også rigtig glad for fodbold. Derudover kan jeg også godt lide at spille computerspil og har gjort dette lige siden jeg var helt lille.
Både min erfaring som vikar i en børnehave og som privatunderviser har motiveret mig for at arbejde med børn og unge. Eleven skal have et trygt og rummeligt miljø, hvor de kan indse deres styrker og blive nysgerrige omkring verdenen. Jeg vil derfor være forstående over for eleven og forsøge at skabe en undervisning der opmuntrer. Jeg er fleksibel omkring generelle behov samt særlige behov, og vil forsøge at skabe en undervisning der harmonerer med disse behov.
Jeg håber jeg kan hjælpe!