Mit navn er Mia, og jeg starter på veterinærmedicin til næste efterår (fik en standby-plads her i 2023).
Jeg er en meget glad og åben person, jeg elsker at være kreativ og er et meget visuelt menneske, som godt kan lide at se, at der sker noget. Jeg er meget rolig som underviser og forsøger altid at være så visuel og beskrivende som muligt, da det er noget, som jeg fornemmer virker godt hos de fleste. Jeg ved, at det kan være svært at lære det tunge stof, men jeg er meget tålmodig og klar til at begynde på det niveau, eleven har behov for.
Grunden til, at jeg er lektiehjælper, er, at jeg elsker at lære fra mig, samtidig med at jeg udfordrer mig selv og vedligeholder min viden.