Jeg har altid været glad for at lære fra mig. Så glad for det, at jeg er uddannet gymnasielærer og har arbejdet med det i 2 år. Jeg føler mig som en fisk i vand når jeg får lov til at undervise, og jeg nyder at se elever opnå en ny forståelse for det underviste. Det er ofte lykkedes mig at skabe gode relationer med mine elever, ved at være åben, ærlig og respektful over for dem, og jeg har tit fået at vide, at det har været en fornøjelse at have mig som lærer. Derfor tror jeg også på, at jeg kan være en god støtte som tutor og hjælpe elever med at finde den mest optimale måde at få så meget som muligt ud af lektier og opgaver.