Hej og velkommen til min underviserprofil. Jeg hedder Anne-Sofie.
Til sommer bliver jeg færdiguddannet folkeskolelærer i udskolingen. Jeg har afsluttet fagene dansk og idræt, og til sommer bliver jeg færdiguddannet geografilærer. Udover at studere er jeg svømmetræner for børn mellem 5-13 år, samt arbejder for UNO-friluftcenter som afholder teambuildings-dage for folkeskoleklasser i Århus.
Jeg skaber god undervisning ved at forberede mig grundigt, men også tilpasse mig elevens dag/behov. Jeg vægter relationen til eleven højt, da jeg tror på at man skal være tryg for at kunne lære. Jeg har erfaring med at undervise i forbindelse med mit studie, hvor jeg har særlig interesse for skrive- og læsevanskeligheder.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, da jeg elsker at undervise børn og unge. Det skaber stor mening for mig at arbejde med at undervise.