Som person er jeg tålmodig, samfundsvidenskabeligt og globalt orienteret. Jeg har tidligere udført frivilligt arbejde med unge med funktionsnedsættelser i udviklingslande, hvor jeg hjalp med at koordinere frivillige indsatser. Denne oplevelse styrkede min handlekraft og gav mig en dyb følelse af mening og motivation.
Jeg lærte, at læring og interesse unægteligt hænger sammen, og at indsigt på ét område ofte kan overføres til forståelse for andre. Denne filosofi – at læring sker på mange forskellige måder i vores daglige liv – har givet mig en stor taknemmelighed og et stærkt indre drive, som har hjulpet mig videre i mit eget læringsforløb.
Jeg er pædagogisk fleksibel, åbensindet og motiveret. Jeg brænder for at formidle viden og møde mennesker, hvor de er, uden fordomme. Samtidig er jeg ikke bange for at være ambitiøs på andres vegne og støtte dem i at nå deres mål.
Efter min tid i det frivillige arbejde og min overgang til arbejdslivet savner jeg at lave noget meningsfuldt ved siden af mit job. Derfor ønsker jeg at videreformidle min viden og mine erfaringer til gavn for andre.
Mit uddannelsesforløb har fokuseret på at forstå, hvordan mennesker og institutioner agerer i samfund, der adskiller sig fra vores eget. Jeg har en solid grundviden om vestlige samfund og en stærk forståelse for humanistiske fag som historie og geografi samt samfundsvidenskabelige discipliner som økonomi og antropologi.
Jeg har desuden bred erfaring fra blandt andet praktik på Den Danske Ambassade i Bangladesh, studiejob hos SOS Børnebyerne og som Model UN-facilitator. Til daglig arbejder jeg i en NGO, der promoverer ytringsfrihed og skaber grobund for frie, uafhængige medievirksomheder.