Hej og velkommen til min underviserprofil
Jeg hedder Emma og jeg studerer musikterapi på kandidaten på Aalborg Universitet.
Udover studiet bruger jeg meget tid på at spille musik og synge. Jeg synger i to rytmiske kor samt i en vokalgruppe her i Aalborg. Derudover arbejder jeg i Musikkens Hus i eventafdelingen samt som rundviser i huset. Jeg arbejder også på et bosted i Nørresundby for unge med fysiske- og psykiske funktionsnedsættelser, hvor jeg spiller musik for og sammen med borgerne to timer om ugen.
Som person er jeg smilende, åben, rolig, imødekommende, tålmodig, lyttende og støttende og som underviser er noget af det vigtigste for mig, at eleverne som bliver undervist, føler sig trygge ved mig og føler, at der er plads til dem og deres følelser, tanker og idéer.
Jeg brænder for at arbejde med mennesker og at kunne hjælpe og gøre en forskel for andre mennesker, så derfor giver jobbet som lektiehjælper rigtig meget mening for mig. Grundet mit studie, har jeg meget erfaring med forskellige aldersgrupper. Det er vigtigt for mig som underviser, at der skal være plads til alle følelser, store som små. Jeg vil fokusere på først og fremmest, at få etableret en god og tryg relation med den jeg er underviser for, så vedkommende lærer mig at kende og at jeg lærer eleven at kende. Jeg tror, at det er essentielt for et godt videre forløb, at den gode trygge relation er etableret, før undervisningen går igang.
Jeg glæder mig rigtig meget til at møde jer!