Hej og velkommen til min underviserprofil! Jeg hedder Simon og til daglig læser jeg til elektroingeniør på DTU. Jeg elsker sport og har bl.a. spillet ishockey siden jeg var 4 år. Jeg har endda spillet professionelt og deltaget på ungdomslandsholdene. Derudover elsker jeg også nørdede hobbyprojekter – måske en af grundene til, at jeg er endt, hvor jeg er i dag.
Jeg kender selv følelsen af, at naturfag som matematik, fysik og biologi kan være utroligt svære at forstå. Da jeg var yngre, var jeg ikke særlig god til nogen af dem, men da jeg begyndte at høre efter i timerne og tingene faldt på plads, opdagede jeg hvor sjovt og spændende det egentlig er at lære nye ting. Jeg elsker at lære – og ikke mindst at lære fra mig. Det har også ført til, at jeg i dag er godt i gang med at uddanne mig til elektroingeniør på DTU.
Sidste sommer hjalp jeg en pige med at gå fra -3 til sin terminsprøve til at afslutte med et 4 i matematik B på kun få uger. Det lykkedes bl.a., fordi jeg forsøgte at afmystificere matematikkens kompleksitet ved at bruge billeder og analogier, som også har hjulpet mig selv til at forstå svære emner. Jeg glæder mig til at møde min næste elev!