Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Emilia, og er netop i gang med mit sidste år på læreruddannelsen, hvor jeg har læst dansk, idræt og svømmelærer, og jeg er nu i gang med at færdiggøre engelsk som hovedfag.
Jeg er en frisk og smilende vestjyde med en passion for sport (særlig volleyball og svømning). Som lærer er jeg tålmodig og grundig i min måde at formidle. En vigtig ting for mig er, at skabe et læringsrum, hvor eleven (og eleverne) føler sig trygge i at være mundtlige og byde ind, uden at føle skam eller forlegenhed over at svare forkert. Derudover er jeg af den opfattelse, at man lærer bedst, når man er interesseret i emnet. Derfor prøver jeg (så vidt det er muligt) at ramme noget, som eleven har interesse for.
Jeg skal, som sagt, om ikke så længe ud og være folkeskolelærer, så ud over at jeg ser dette som en mulighed for at få en masse god erfaring, er det jo en god mulighed for at møde nogle af de unge mennesker, som jeg snart skal ud og undervise.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig!