Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en dedikeret og passioneret underviser med over to års erfaring som tilkaldevikar på Lykkeskolen og Selam Privatskole. Som person er jeg tålmodig, empatisk og engageret, hvilket afspejles både i min tilgang til undervisning og i mine personlige interesser. Jeg elsker at søge viden og styrke mine faglige kompetencer, og derfor bliver jeg i min fritid bl.a. undervist online i Arabisk, hvilket har vist mig, hvor fedt det er at være elev til en faglig og struktureret onlineunderviser. Denne glæde ønsker jeg at dele med mine elever.
Som underviser lægger jeg stor vægt på at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø, hvor eleverne føler sig set og hørt. Jeg anvender en tålmodig og pædagogisk tilgang, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og læringsstil. Mit mål er altid at gøre undervisningen både spændende og virkelighedsnær, så eleverne opnår en dybere forståelse og glæde ved fagene.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg ønsker at kombinere fleksibiliteten i online undervisning med min passion for at hjælpe eleverne til at blive stærkere fagligt. Jeg er motiveret af at se eleverne udvikle sig og finde glæde i deres skolegang, og jeg ser frem til at kunne bidrage til deres succes gennem GoTutor.