Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en smilende, engageret og rolig pige med stor tålmodighed. Til hverdag er jeg i gang med en STX-uddannelse på Allerød Gymnasium, og i min fritid er jeg glad for at bruge tid med mine venner, træne og ride dressur.
For mig er det vigtigt, at skole og lektier ikke altid er kedeligt, men derimod spændende og interessant, for så tror jeg på, at man lærer bedre. Jeg tror derfor også på, at de små succesoplevelser og "a-ha"-oplevelser er med til at gøre læringen nemmere og sjovere, og de er vigtige for at beholde motivationen. Samtidig er det også vigtigt for mig at gøre undervisningen så overskuelig som muligt, så eleven ikke mister modet, og jeg vil altid tilpasse undervisningen til elevens niveau og behov.
Jeg har altid været glad for at arbejde med mennesker, og jeg kan rigtig godt lide at lære fra mig og se andre udvikle sig. Det har jeg blandt andet gjort i mit tidligere job som rideunderviser, hvor jeg underviste børn i ridning.
Jeg er vedholdende og i stand til at forklare tingene på nye måder, så svære ting bliver nemmere at forstå. Derudover tror jeg på, at undervisningen forløber lettere og sjovere, når der er en god og tryg relation mellem elev og underviser, og derfor gør jeg meget ud af at opbygge en sådan relation til eleven.