Kære elev og forælder
Mit navn er Norwin, og jeg kommer fra det danske mindretal i Tyskland. Jeg læser Biologi på Aarhus Universitet og tilbyder lektiehjælp
Jeg kender selv til udfordringer i nogle fag som studerende, men jeg har lært, at når først man forstår grundprincipperne, bliver læring både lettere og sjovere! En solid grundforståelse fungerer som fundamentet for al videre læring - ligesom et stærkt fundament er nødvendigt for at bygge en skyskraber.
Jeg tro på, at alle har potentialet til at blive dygtige i ethvert fag. Det er ofte begyndelsen på en læringsporces, der er den sværeste, men med den rette støtte bliver det hurtigt nemmere og sjovere. Jeg forstår også, at nogle fag kan virke svære, særlig hvis de føles kedelige eller irrelevante. Derfor er det vigtigt at ændre tilgangen og forbinde faget med noget, der føles meningsfuldt og interessant.
Lidt om mig:
For at skabe en tryg og motiverende læringsatmosfære er det vigtigt, at eleven føler sig godt tilpas. Her er lidt om mig:
- Jeg er empatisk og lyttende og interesserer mig for andre menneskers tanker og udfordringer.
- Mine interesser omfatter naturen, læsning, musik, film samt tid med familie og venner.
- Jeg er også sportsentusiast og har erfaring med fodbold, volley-ball, badminton og tennis gennem lokale idrætsforeninger.
Mine erfaringer:
Som den ældste af fem søskende har jeg mange års erfaring med at hjælpe mine søskende med lektier. Derudover arbejdede jeg som lektiehjælper under gymnasietiden.
Jeg har også erfaring fra servicebranchen, som har styrket mine kommunikationsevner og min evne til at tilpasse mig forskellige mennesker.
Tidligere læste jeg til lærer og havde planer om at blive folkeskolelærer. I den periode underviste jeg elever på 7.-9. klassetrin, hvilket gav mig værdifuld erfaring med undervisning. Mine planer ændrede sig, og nu læser jeg biologi med henblik på at blive gymnasielærer.
Jeg glæder mig til at møde jer!
Jeg ser frem til at hjælpe dig eller dit barn med at opnå succes og finde glæde ved læring.
Med venlig hilsen
Norwin :-)