Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Jeppe, og som uddannet folkeskolelærer har jeg erhvervet mig nogle kompetencer indenfor didaktik og anerkendende pædagogik indenfor en bred palette af fag. Med erfaring fra både Jurastudiet ved Aarhus Universitet og Søværnets Officerskole har jeg arbejdet med læring i mange forskellige situationer.
Som udgangspunkt tilbyder jeg kun onlineforløb, og da jeg sideløbende varetager min tjeneste som Søofficer vil der forekomme perioder, hvor jeg sejler i farvandene ved Grønland eller Færøerne.
Jeg har en anerkendende tilgang til didaktik og pædagogik, og underviser med udgangspunkt i et socialkonstruktivistisk læringssyn, hvor jeg ser læring som resultatet af dialogen mellem mennesker.
Jeg har undervisningserfaring fra såvel folkeskolen som lærerseminaret og Søværnets Officerskole, og jeg kan ligeledes give kvalificeret vejledning i forbindelse med større projekter eller eksamensforløb.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!