Hej :)
Mit navn er Silje og jeg er student fra Køge Gymnasium.
Jeg har altid været vild med litteratur, sprog, læring og at gøre det at undervise sjovt. Som regel har jeg en bog under armen klar til at blive læst. At fordybe sig i et emne er noget af det bedste jeg ved.
Bogen er også tit med i bussen på vej til arbejde, hvor jeg har brugt de sidste 8 år på at undervise børn og unge i svømning i KSK svømmeklub. Jobbet gav mig øget opmærksomhed på hvordan børn og unge lærer bedst, som jeg har taget med mig videre. Samtidig har jeg også selv svømmet, både på konkurrence og motionsniveau.
Jobbet som svømmetræner har forstærket min store passion for at undervise, og jeg tror det er muligt at lære næsten alt, så længe man har en engageret underviser der forstår sig på at formidle materialet korrekt.
Jeg er også lidt af en filmnørd og nyder i den grad den gode historie der følger med en mega god film. En af mine yndlingsfilm er "Ringenes Herre" og alle "Star Wars" filmene.
Jeg glæder mig til at hjælpe jeres barn med de mål de sætter sig for med deres skolegang.