Hej, og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Mia-Lucca og har færdiggjort min STX på Silkeborg Gymnasium, hvor jeg havde studieretningen samfundsfag A, engelsk A, international - jeg gik ud med et snit på 10,2.
Jeg har altid haft en stor interesse i at lære nyt og engageret mig meget i min skole. Som person er jeg smilende, udadvendt, tålmodig, struktureret og fokuseret. Derudover elsker jeg et godt grin og kan godt lide humor. På gymnasiet var jeg valgt til tutor for 1.g'erne og SG-ambassadør (repræsentant til at vise brobyggere rundt og deltage til åbent hus).
For at skabe en god undervisning er det vigtigt for mig at være struktureret og have et godt, sjovt og trygt rum at lære i. Det skal ikke handle om, hvad man ikke kan, men hvad man har mulighed og mod på at lære.
Jeg er lektiehjælper for at hjælpe andre, dele ud af min viden - jeg vil nemlig gerne være gymnasielærer i fremtiden.
Jeg ser frem til at møde min kommende elev!