Jeg er en positiv og smilende person med ja-hatten solid plantet på hovedet :) Jeg har heste og elsker at bevæge mig i naturen både med dem, alene og med mine børn.
Jeg har været lærer siden 2006 og undervist i flere end de fag du kan se nedenfor, men disse er dem jeg har undervist flest gange i :)
Har erfaring med skolefravær og børn med angst - både personligt men også professionelt.
Tysk:
Jeg er to-sproget opvokset, kommer desuden fra grænsegnen og elsker at undervise tysk. Tysk læres oftes ved bevægelse eller kreativ tilgang samtidig med den krydres med den almindelige grammatikundervisning. Jeg lægger mest vægt på det talte sprog, men derigennem kommer den skriftlige del af sproget også helt automatisk med og så på den sjovere måde :)
Jeg lægger meget vægt på, at vi taler sproget rigtig meget, men at jeg hjælper hele vejen når det er nødvendigt, så alle kan være med uanset om man går i 0. eller 10. klasse :)
Engelsk:
Engelsk undervisningen foregår som regel på samme måde som tysk, learning by doing og ved at være aktiv samtidig. Ofte er undervisningen meget kreativ, fordi jeg synes at stoffet så huskes bedre.
Jeg lægger meget vægt på, at vi taler sproget rigtig meget, men at jeg hjælper hele vejen når det er nødvendigt, så alle kan være med uanset om man går i 0. eller 10. klasse :)
Har erfaring i ESL og har undervist på en international skole hvor hverdagssproget var engelsk.
Dansk:
Jeg har undervist dansk i mange år og lige som de to andre sprog, sørger jeg for at undervisningen er afvekslende.
Matematik:
Jeg har undervist i matematik i indskoling og mellemtrin i mange år. På en eksperimenterende og kreativ måde, kan dette blive et sjovt fag :)
Billedkunst:
Et par år har jeg undervist i billedkunst, men er også meget kreativ anlagt, og elsker at fordybe mig i tegning, at male akvarel eller lave altered art. Dette kommer også ofte til udtryk i min almindelige undervisning hvor der ofte vil være en anden indgang til anderledes undervisning.
At skabe en god undervisning kan ske på mange måder. Men det vigtigste er, at man møder eleverne der hvor de er. Dette kræver i sig selv god planlægning og gør det meget spændende. Min undervisning har altid været præget af variation, det være sig aktivt, deltagende eller lyttende. Ganske som eleverne har jeg altid haft svært ved at skulle sidde stille i lang tid og derfor forsøger jeg altid at finde andre og spændende måder at undervise på. Jeg er altid glad og elsker udfordringer.
Jeg er lektiehjælper fordi, jeg ved der sidder en stor procentdel ude i samfundet som ikke passer ind i kasserne som folkeskolen har lavet. Jeg passede langt fra selv ind i disse kasser, men jeg kæmpede mig ud af det og var faktisk sat i helt forkerte kasser viste det sig. Derfor vil jeg, i min egenskab af lærer, hjælpe flere elever til at nå det mål de sætter sig. Være der for dem og hjælpe dem hvor de nu er. Intet er umuligt sagde tvivlen.