Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Louise og jeg bor i Odense med min spansktalende kæreste og to børn. I min fritid er jeg sammen med min familie og spiller badminton. Jeg er uddannet folkeskolelærer (med linjefag i dansk, historie og engelsk) og har også en bachelorgrad i spansk sprog og kultur fra Københavns Universitet.
Jeg vil beskrive mig selv som en ’verdensborger’, da jeg har rejst meget og er meget interesseret i mennesker, sprog og kultur. Jeg tror på, at man bliver et mere mangfoldigt og forstående menneske, hvis man selv er nysgerrig og åben. Den nysgerrighed og åbenhed forsøger jeg altid at bringe med ind i mit arbejde med eleverne.
Jeg brænder for at skabe et positivt læringsmiljø, hvor alle skal føle sig trygge og motiverede til at lære. Jeg fokuserer på at skabe et støttende og tillidsfuldt miljø, hvor elever føler sig hørt, respekteret, trygge og motiverede til at lære. Jeg tror på vigtigheden af at møde eleverne der, hvor de er, og arbejde med deres individuelle behov. Gennem strukturerede tilgange og vedholdenhed har jeg formået at hjælpe elever med at overvinde læringsbarrierer og finde strategier, der fungerede for dem.
Jeg har erfaring med støtte til elever med forskellige udfordringer, herunder ADHD, autisme, ordblindhed og DSA (dansk som andet sprog). Jeg er jeg overbevist om, at jeg kan hjælpe dig! Jeg har en solid didaktisk forståelse for planlægning af undervisning/materialer, hvilket gør mig i stand til at tilpasse mine metoder og strategier til de enkelte elevers behov.