Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Emma, og jeg går på STX. Jeg har tidligere arbejdet med børn, da jeg i et par år har været træner i ballet for børn helt ned til 3 års alderen og op til cirka 13 år. Min tid som ballettræner, har givet mig utrolig meget erfaring, med at lære fra mig, især til yngre børn, og jeg har lært rigtige meget om pædagogikken bag det at lære fra sig, og at alle selvfølgelig har forskellige behov, som der skal tages hensyn til, så undervisningen både er lærerig men også hyggelig og sjov. Udover ballet, har jeg også spillet håndbold i et par år. I øjeblikket træner jeg i fitness og hygger mig med det. Derudover elsker jeg at være kreativ, hvor jeg især kan lide at male. Jeg elsker at lære fra mig, og møde nye mennesker.
Jeg får personligt også rigtig meget ud af at lære fra mig, og det gør mig rigtig glad, at kunne se andre opnå gode resultater. Derudover er jeg lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg ønsker at lære fra mig og give noget videre til andre. Jeg mener, at viden er det mest kostbare, som vi har, og af den grund vil det være min største ære at kunne dele min viden med andre.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!