Jeg har lige afsluttet min studentereksamen (STX) på Tårnby Gymnasium og HF, hvor jeg havde biokemi som studieretning samt matematik A. Jeg har altid interesseret mig meget for blandt andet de naturfaglige fag, men også bare for det faglige generelt. Under min gymnasietid gik jeg f.eks. på ATU øst og deltog i biologiolympiaden, da jeg elsker at udvide og udfolde mine faglige kompetencer. Dertil har jeg på nuværende tidspunkt en standby-plads på medicinstudiet, idet jeg elsker medicinverdenen og altid har drømt om at blive læge.
Jeg er en meget åben og livlig person, der i min fritid meget gerne vil ud og lave noget og være social.
Jeg har altid elsket at lære fra mig og hjælpe andre elever, der evt. har svært ved at forstå visse ting. Derfor hjalp jeg også tit klassekammerater og andre elever på mit gymnasium ved at forklare dem forskellige faglige ting på en måde, så de kunne forstå det. Jeg er et meget tålmodigt og roligt menneske, når jeg lærer fra mig og hjælper andre, da det gør undervisningen mere afslappet, hvorved undervisningen også kan blive set som en hyggelig ting. Dertil imødekommer jeg mine elever og deres behov ift., hvordan undervisningen skal foregå, og vil hellere bruge lidt længere tid på at forklare noget fremfor at skynde mig igennem det, hvis eleven ikke forstår det.
Det er vigtigt for mig at gøre undervisningen sjov, så eleven kan finde det faglige interessant og får lyst til at lære. Der skal dog også være en vis seriøsitet, da jeg mener, en god balance mellem de to skaber en mere effektiv læring.
Jeg er lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg elsker at hjælpe andre og nyder at lære fra mig.