Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Lotte og jeg blev uddannet som lærer i 2006 med linjefag i dansk og engelsk. Jeg har i flere forskellige jobs undervist i dansk og engelsk - både her og i udlandet, vejledt i dansk og uddannet mig videre til læsevejleder. Jeg har støttet elever med særlige læringsforudsætninger og ordblindhed samt undervist 1-1 eller på små hold. Jeg har også erfaring med 1-1 online undervisning.
Jeg ser mig selv som imødekommende, motiverende, kreativ og struktureret. I min undervisning er jeg meget opmærksom på, hvor eleverne er i deres læring og fylder på derfra. Jeg har en høj faglighed og bruger playfull learning i min tilgang til læring tilpasset efter elevernes læringsforudsætninger.
Jeg er meget optaget af, at alle børn får lov at lære og får nye viden. Det er motiverende at se glæden ved at kunne mestre nye ting og bygge ny viden på den læring, der allerede er forankret.