Jeg er uddannet folkeskolelærer og har undervist i især overbygningen (7. - 9. klasse) i 15 år i dansk, engelsk, kristendom, historie og musik.
Jeg er fagligt meget kompetent og engageret, og har stor og bred erfaring med elever på alle faglige niveauer. Mit læringsmæssige udgangspunkt er den enkelte elevs faglige standpunkt og personlige baggrund og holdning til læring, og mit motto er, at den enkelte elev ikke blot er en flaske, der skal fyldes, men et bål, der skal tændes.
Jeg er hurtig til at skabe en god og vedvarende relation til mine elever, der gør dem trygge og udadvendte i undervisningssituationen, jeg elsker at se børn og unge udvikle sig fagligt og personligt, og jeg brænder for de emner og forhold, som jeg underviser i.
Mit overordnede mål for min undervisning er, at den enkelte elev tror på sig selv og sin egen læring og får lyst til at lære endnu mere, fordi han/hun tydeligt kan se en mening og sammenhæng mellem det faglige (undervisning) og det personlige (eleven selv).