Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en stille og rolig ung mand, der altid har haft stor interesse for matematik og teknologi. Som underviser håber jeg på at kunne uddybe og forklare fagenes koncepter og ideer, der for nogle kan være svære at forstå, på "elevens sprog". Elever lærer forskelligt og derfor ses det ofte, at det ikke altid er nok at lære/høre tingene fra én person/underviser.
Jeg har selv fokuseret meget på selv-studie ifm. gymnasiet og universitet, da undervisningen ikke altid har været i "mit sprog". I gymnasiet gik jeg selv på STX - Bioteknologi og er efterfølgende begyndt at studere Robotteknologi på SDU.