Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Lasse. Jeg er en meget imødekommende og udadvendt ung mand, der i fritiden blandt andet går til teater i Gladsaxe. Desuden kan jeg godt lide at bruge tid sammen med mine venner fra efterskolen. Og så er jeg meget glad for gamle danske film og tv-serier som Matador og Olsen Banden :-)
Udover mit arbejde hos GoTutor er jeg ansat som lærervikar og pædagogmedhjælper på en folkeskole, hvor jeg har opbygget erfaring med undervisning. Her anser jeg mig selv som meget pædagogisk når jeg underviser, og jeg forsøger at give alle elever den bedste undervisning som muligt. Dette gør jeg blandt andet ved altid at være åben over for hver enkelt elev og ved at have fokus på elevens styrker og særlige behov. Derudover er jeg meget stærk bogligt, idet jeg afsluttede min studentereksamen sidste sommer med et karaktergennemsnit på 10,8.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg brænder for at formidle den viden videre, som jeg fik i folkeskolen og på gymnasiet, og fordi jeg vil gøre hvad jeg kan for at give mine elever en god og tryg lektiehjælp.
Som lektiehjælper er jeg blandt andet god til at dele undervisningen op i delmål, sådan så den enkelte elev bliver mere motiveret for faget og for at opbygge en tryggere relation mellem eleven og mig. Desuden går jeg meget op i, at jeg fra starten har opnået en god og tryg relation til eleven inden jeg påbegynder det enkelte forløb, idet det oftest er mindst lige så vigtigt som selve undervisningen.
Jeg glæder mig til at møde dig! :)
Med venlig hilsen
Lasse