Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg afsluttede handelsgymnasiet i 2025 med et gennemsnit på 12,1 og holder nu mit første sabbatår.
Som underviser er jeg rolig, tålmodig og god til at møde eleverne dér, hvor de er. Jeg tror på, at alle kan lære og at det blot handler om at finde den rette tilgang. Mit mål er ikke kun at hjælpe med de konkrete faglige udfordringer, men også at styrke elevens selvtillid og motivation. Jeg lægger vægt på at skabe et trygt samarbejde, hvor eleven føler sig set, hørt og støttet.
Jeg har et bredt fundament af viden fra både handelsgymnasiet, 10. klasse og folkeskolen, som jeg kan trække på i min undervisning. Da det ikke er længe siden, jeg selv stod i de samme situationer, kan jeg nemt sætte mig i mine elevers sted. Med mine noter, skabeloner og erfaring kan jeg hjælpe eleverne i mål med deres opgaver og læringsmål.
Jeg arbejder struktureret og tilpasser altid min tilgang til elevens behov. Jeg gør en dyd ud af at forklare stoffet på flere måder, så det bliver overskueligt og anvendeligt i praksis. For mig handler undervisning om at skabe motivation gennem små succesoplevelser og at gøre læring mere spiselig.
Uden for undervisningen prioriterer jeg en sund livsstil med god kost og træning. Jeg nyder også at følge sport, især fodbold, og bruge tid sammen med venner og familie. Som person er jeg imødekommende, engageret og altid klar til at skabe en god relation til mine elever.
Jeg ser frem til at dele min viden og skabe et trygt læringsrum for min kommende elev.