Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Cille. Jeg har arbejdet som lektiehjælper siden jeg var 18 år og har indtil da passet børn på mange forskellige måder (jeg har både været barnepige, juniorpædagog, danselærer mm.) Jeg har altid været meget kreativ og har utallige hobbyer, der skifter fra måned til måned. De hyppigste er at male, tegne og danse. Jeg har danset siden jeg var 4 år og havde det også som studieretning på efterskole i 10. klasse. Her tog vi på studietur til New York, hvor jeg dansede med flere kendte dansere.
Min måde at undervise på kan skæres ned til en ting; selvtillid. Jeg tror på, at når du gør elevens selvtillid stærk nok, så følger resten med af sig selv. Motivationen, fokus og ønsket om at blive bedre styrkes lige så snart eleven tror på at de kan. Min undervisning er altid en blanding af de klassiske opgaver og tests på papir, og sjove lege som viser hvordan vi kan bruge det vi har lært i virkeligheden. Eksempelvis har jeg haft en del succes med at spille matador med mine matematikelever og lave mad/bage med mine natur/teknik elever.
Min første undervisningstime med en ny elev betragter jeg generelt som en prøvetime, både for mig, eleven og forældrene. Derfor planlægger jeg som regel også noget intro-tid i starten af timen som også involverer forældrene.