Hej mit navn er Lauge. Jeg er lige på kanten til at færdiggøre min bachelor i International Business & Politics og så klar til at komme ud og benytte mig af alt det jeg har lært!
Jeg er en udadgående, analytisk og kreativ person, der benytter sig af sine evner til at finde mønstre og diskutere til at lære fra sig på en vidstrakt og samlende måde. Jeg har valgt at være lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg selv oplever, hvor meget det, at blive lært på nært hold kan hjælpe mig til lige at tage det ekstra skridt mod forståelse. Udover det, er jeg selv ordblind og ved, hvor svært og til tider demotiverende det kan være at skulle finde hovede og hale i en tekst, man ikke kender. Der hjalp det mig, at have én ved siden af mig, og nu synes jeg, det er min tur til at være på den anden side af det.
Jeg har en bred vifte af fag, jeg kan tilbyde at hjælpe med på både gymnasielt niveau og grundskole niveau. Jeg tror på forståelse frem for indlæring og kommer til at bruge massere af snak og diskussion til at få elever, uanset alder, til at forstå de sammenhæng og materialer de bliver præsenteret for. Samtidig tror jeg på at Lærer-Elev forhold skal være bygget på respekt fra begge parter. Vi er begge to i gang med at lære sammen og selvom jeg har lidt flere års erfaring, betyder det ikke at jeg over eleven. Vi er på samme niveau og kan lære lige meget af hinanden.
Når jeg er ikke er tutor, så bruger jeg min fritid på karate og studenterorganisationer, og så kan jeg ikke sige nej til en omgang Catan eller et andet brætspil.
I karate finder jeg noget af min erfaring som underviser, hvor jeg er en supplerende instruktør i mit universitets dojo, CBS Shotokan. Som instruktør for unge på min egen alder; handler det om at hygge sig med sine venner, samtidig med at jeg kommunikerer både de fysiske teknikker, vi udøver, men også etikken i karate. Jeg har et mål om en dag at starte egen dojo!
Jeg har siden gymnasiet altid været med i en studenterorganisation af en eller anden art. Lige fra Punch, en af Danmarks ældste gymnasielle skoleblade på Odense Katedralskole til Copenhagen Debating Society, Danmarks største og en af de velkendte europæiske studenterdebatorganisationer, på Copenhagen Business School. Mine roller i organisationerne har været alt fra SoMe-ansvarlig til formand. Jeg elsker at arbejde sammen med folk og skabe et fedt miljø omkring et fælles projekt.
Udover det elsker jeg at hænge ud med min venner og det forgår som ofteste med et brætspil eller videospil. Jeg synes, det er en fantastisk måde at få sat sig ned sammen med vennerne og snakke og hygge sig, samtidig med at lidt let korruence forgår.