Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg underviser i matematik og finder stor glæde i faget. Matematik er det fag, som jeg er bedst til, og det er i matematik at jeg personligt har oplevet størst faglig glæde og tilfredshed. Samtidig ved jeg også hvor frustrerende det kan være, når man ikke kan finde ud af matematikken, og derfor vil jeg gerne hjælpe andre med at overkomme denne frustration samt hjælpe dem med at opnå samme glæde og tilfredshed ved faget som mig. Jeg tror på at alle kan matematik - det kræver bare den rigtige hjælp og øvelse!
Som person er jeg social og udadvendt. Jeg elsker at være sammen med mine venner og at møde ny mennesker. Jeg er også meget aktiv og nyder at være i gang.
Hvad angår mig som underviser, så er jeg meget tålmodig og jeg elsker at hjælpe. Derfor vil jeg skabe en god undervisning ved at være tålmodig og forstående, og ved at være 100% dedikeret til at hjælpe mine elever med at løse deres problemer. Derudover vil jeg gerne opbygge et personligt forhold til mine elever, så jeg kan skabe trygge rammer for læring.
Jeg glæder mig til at møde min kommende elev!