Velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Michael. Jeg er læreruddannet og har linjefagene musik, naturfag, historie, medie og matematik. Ud over at undervise i alle mine linjefag fra seminariet har jeg også haft dansk, tysk, engelsk, biologi, fysik og haft flere elever med særlige behov som f.eks. ordblindhed, angst og ADHD. Derudover kan jeg også nævne, at jeg er uddannet svømmelærer, har undervist i valgfag som begynderprogrammering, i sproget esperanto, klimavenlig madlavning, haft lektiecafé, idræt og skak.
Som underviser har jeg noget på hjerte og de bedste intentioner for at skabe et opbyggeligt samvær, hvor eleven kan udforske og lære om sig selv og dennes talenter i samspil med mig og fagets emner. Med min relationskompetence skaber jeg bånd, som medfører en naturlig respekt og en inkluderende, tryg og rar stemning. Flere gange har jeg fået ros af mine tidligere elever for at undervise dem ud fra rette niveau og udtænke spændende opbyggelige opgaver, der passer ind i deres livssituation.
Jeg er både god til at bruge digitale platforme og, som gammel spejder, at undervise udenfor. Jeg driver en lille økologisk gård, så derfor supplerer jeg gårdarbejdet via GoTutor.
I min fritid spiller jeg musik, nyder familie/venner og jonglerer. Jeg er altid meget positiv og holder af skønhed i hverdagen og smittende latter :-)