Hej og velkommen til min underviserprofil! Mit navn er Cecilia.
Jeg blev student fra Roskilde gymnasium i 2021 og har siden arbejdet i to år på en efterskole i en stilling kaldet Giv-Et-År-medarbejder. Her hjalp jeg med mange forskellige ting, blandt andet som ekstra ressource i undervisning og som lektiehjælper. Derudover fungerede min rolle som ekstra støtte, og jeg havde derfor meget elevkontakt - især med elever med ekstra udfordringer som angst, autisme eller ADHD.
Jeg har også arbejdet på en cafe i et år og skal nu til at tage en bachelor i psykologi på Københavns Universitet.
Generelt elsker jeg at bruge tid med børn og unge, og jeg er også leder på flere forskellige børne- og/eller ungdomslejre i sommerferien.
Når vi mødes, vil jeg have fokus på at gøre læringen så behagelig og brugbar som mulig for dig. Det vil foregå i dit tempo og på dine præmisser - det vigtigste er, at du får en god oplevelse med at lære!
Som person er jeg meget smilende og glad. Jeg elsker farver og at være kreativ, og jeg bruger meget tid på at spille klaver/synge og på at skrive sange. Derudover elsker jeg at læse og at gå ture med familie og venner.
Jeg glæder mig til at møde dig!