Hej og velkommen til min underviserprofil! Mit navn er Vega, og jeg er STX-student med et gennemsnit på 10.
Her er lidt om mig:
Jeg har tidligere gået et år på Smededal Efterskole, hvor jeg hurtigt lærte at være en del af et hold, både i køkkenet og generelt. I løbet af min gymnasietid har jeg arbejdet til konfirmationer for både bekendte og fremmede, hvor jeg har lært en del om service og interaktion med folk i alle aldre. Jeg har en tålmodig natur og elsker fordybelse og formidling. Desuden har jeg en passion for at skrive og har netop færdiggjort min første bog på engelsk.
Jeg tror på, at en personlig og imødekommende tilgang kan gøre en stor forskel i læringsprocessen.
Jeg er lektiehjælper ved GoTutor, fordi jeg ønsker at give eleverne den støtte og de redskaber, de har brug for, for at opnå deres mål. For mig betyder det meget at give folk en god oplevelse og at være imødekommende og hjælpsom.
Jeg ser frem til at kunne hjælpe og støtte eleven og skabe positive oplevelser for dem og med dem.