Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en udadvendt og smilende kvinde, der gennem flere år som fastansat friskolelærer har fået erfaring indenfor lærergerningen og fagene; engelsk, dansk, samfundsfag, historie og kristendomskundskab.
Da Danmark lukkede ned under covid-19 i 2020, var jeg en af dem der var nødsaget til at undervise online og denne læringsplatform faldt jeg for. Onlineundervisningen åbnede mine øjne for hvor alsidig og didaktisk en undervisning også kan være. Derfor ønsker jeg at bruge denne erfaring som mentor hos GoTutor. Jeg er af natur meget i øjenhøjde med børn og unge og ønsker at være mentor for disse. Jeg har før arbejdet med elever der har en eller flere diagnoser og tilpasser altid min undervisning så den enkelte elev føler sig hørt og set.
P.t læser jeg en kandidat på AU i pædagogisk psykologi og kan derfor også tilbyde lektiehjælp på gymnasial niveau. - f.eks. psykologi C, dansk A, engelsk B, historie B og C, religion C.
Jeg stræber efter at differentiere min undervisning for at imødekomme de individuelle behov hos hver enkelt elev og mit mål er at motivere eleven til at opnå hans/hendes fulde potentiale.