Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en ung pige, som i øjeblikket er i gang med en HHX-uddannelse på U/NORD Frederikssund. Da jeg var lille elskede jeg at gå i skole og lære nye ting (som kom nemt til mig), og nu elsker jeg at forklare og lære fra mig når jeg har chancen (selv når venner og familie ikke har spurgt om forklaringen.. ups).
Jeg ELSKER matematik og også engelsk. Jeg vil selv mene, at jeg er en venlig, imødekommende, intelligent og forstående person, og jeg vil gerne arbejde med at hjælpe andre.
Mange af mine veninder og klassekammerater har gennem årene udtrykt (især i matematik), at tingene bare giver mere mening når jeg har forklaret det.
Jeg forklarer ofte emnet/opgaven på forskellige måder indtil det er fuldkommen forstået, og så har jeg også før været tutor, så helt nyt er konceptet ikke :D
Når jeg hjælper med lektier er der altid plads til spørgsmål, og jeg forklarer med glæde tingene en ekstra gang og oftest på en lidt anden måde som måske forstås bedre. Der er også plads til sjov i ny og næ, og vi fejrer milepæle med godt humør og highfives.
Derudover har jeg erfaring med forskellige diagnoser specielt ADHD/ADD og har tidligere været barnepige hvortil jeg tog et kursus som bl.a. indeholdte førstehjælp og børns psykologi.
Jeg glæder mig til at møde jer og sammen at arbejde mod jeres mål.
KH Nikoline