Velkommen til min profil!
Mit navn er Anton og jeg er uddannet folkeskolelærer med 5 års erfaring. Som underviser er jeg både tålmodig og pædagogisk, og jeg gør en dyd ud af at møde eleverne, hvor de er.
Jeg underviser især i matematik på alle klassetrin, hvor jeg har mange års erfaring og brænder for at gøre faget forståeligt og relevant. Jeg benytter mig af varierede metoder, så undervisningen tilpasses den enkelte elevs behov og læringsstil.
Som person er jeg rolig og struktureret. Uden for undervisningen interesserer jeg mig for sport, fodbold, træning og madlavning.
Jeg har valgt at blive lektiehjælper hos GoTutor, fordi jeg gerne vil hjælpe elever til at opleve succes med deres skolearbejde, få styrket selvtillid og opdage glæden ved læring.
Jeg ser frem til at møde min kommende elev!