Jeg blev pensioneret sidste år, men har stadig masser af overskud. Jeg var glad for at være lærer og har stor glæde af at være sammen med børn og unge mennesker.
Jeg er venlig og rummelig, men kan også sige min sandhed klart og tydeligt. Jeg interesserer mig for film og historie, er medlem af Mariager Museums Bestyrelse, initiativtager til en gruppe, som skaffer små, historiske bronzeskulpturer til Mariager. Jeg passer min yoga og holder af at opholde mig i naturen. Jeg har mand, barn og børnebørn.
Jeg er ikke nogen alfa-hun. Jeg har altid fanget eleverne med mit engagement, min faglighed og min kreativitet. Og fordi jeg SER hver enkelt. Der har aldrig været en elev, jeg ikke kunne lide. Jeg er historiefortæller.
De sidste 11 år inden pension var jeg lærer. Inden da havde jeg nået at være keramiker i 15 år, læst teologi, været foredragsholder og professionel historiefortæller. Blev så meritlærer fra Via University College, Læreruddannelsen i Århus. Jeg har merit for billedkunst og kristendomskundskab.
Mit engelsk er blevet brugt flittigt siden studentereksamen, bl.a. har jeg været gift med en irer, og jeg har rejst en del. Har undervist i engelsk på alle niveauer i Folkeskolen. Er kommet i Italien i 21 år.