Goddag og velkommen til min underviserprofil :)
Mit navn er Felix, og jeg bestod min HTX-eksamen i sommeren 2022, og jeg holder (indtil videre) sabbatår. Jeg har dog i år valgt at søge ind på både Det Kongelige Akademi inden for Design og IT-Universitetet, hvilket også er inden for design.
I min fritid kan jeg godt lide at spille guitar og synge, male, spille (og udvikle) videospil, og være ude i naturen og nyde den friske luft. Derudover kan jeg også godt lide at udfordre mig selv, hvilket fører til at jeg prøver mange forskellige ting hen over et år. Igennem mit sabbatår har jeg blandt andet været frivillig i ACTJUST projektet, ledet af Mellemfolkeligt Samvirke. Igennem ACTJUST projektet fik jeg lov til at deltage i forskellige workshops og kurser omkring klima krisen, kampagnedannelse, og hvordan man skaber uddannelsesmateriale. Jeg har også været igennem et mentorship hos SoHo House, hvor jeg fik æren at møde mange forskellige indflydelsesrige figurer indenfor den kreative industri.
Jeg er tosproget (amerikaner), og jeg taler derfor flydende dansk og engelsk - accent and all. Jeg taler primært engelsk derhjemme, og jeg bruger det nogen dage mere end dansk.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!