Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg er et meget ærligt og venligt menneske, der brænder for at hjælpe dem jeg kan. Jeg kan godt lide at forstå alle livets perspektiver og er et meget nysgerrigt menneske.
Til daglig går jeg på universitet og studerer erhvervsøkonomi og filosofi. Jeg er meget glad for mit studie, da jeg finder det utrolig relevant. Vi lærer om, hvorfor vi tænker, som vi gør, i en kontekst af virksomheder og styreformer.
I min fritid kan jeg godt lide at dyrke sport som kampsport, fitness og fodbold. Jeg spiller også en del skak og kan generelt godt lide at udfordre mig selv med musik og andre kreative projekter.
Jeg har erfaring med lektiehjælp i matematik for en 10. klasse med særlige behov og haft stor succes med at vise forståelighed og tålmodighed. Min tutormetode handler især om at finde elevens nuværende niveau og derefter skabe passende rammer og viden om eleven, så de kan rykke til næste niveau af forståelse. I større opgaver eller projekter er min metode at hjælpe eleven med at finde en meningsfuld handlingsplan for udarbejdelsen. Det sker typisk ved først at forstå, hvordan den endelige opgave skal se ud.
Efter alt det handler det om, at læring skal være sjovt og hyggeligt.
Jeg ser frem til at møde jer!
Med venlig hilsen
Frederik