Hej! Mit navn er Josephine, og velkommen til min underviserprofil.
Jeg bor sammen med min kæreste, Nicklas, og vores datter, Nelly, på 8 måneder. Jeg læser til lærer på UCN i Aalborg. Jeg er færdiguddannet dansklærer, og jeg er nu i gang med engelsk og madkundskab.
Jeg har været udvekslingsstudent i USA, taget et semester i Australien og rejst meget rundt i verden, så jeg føler mig enormt tryg i det engelsk sprog.
Jeg bliver ikke matematiklærer, men jeg havde matematik på B niveau i gymnasiet, så jeg føler mig klædt på til at undervise i det.
Får du mig som underviser, får du en engageret, tålmodig og nærværende underviser. Jeg bygger min undervisning på en god og tryg relation. Du må spørge mig om alt og alle de gange, du vil. Hvis jeg ikke kender svaret, sørger jeg for at undersøge det til næste gang :)
Jeg er fascineret af legende læring, og det forsøger jeg at inkludere i min undervisning, når det giver mening. Derudover forsøger jeg at inkludere relaterbare eksempler, så lektierne kan forstås med større genkendelighed. Derfor betyder det meget for mig at lære dig at kende, så jeg kan målrette undervisningen til lige netop dig.