Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Andy, og til daglig er jeg i gang med en STX-uddannelse, hvor jeg har studieretningen Matematik A og Fysik A. I min fritid træner jeg fitness og spiller computerspil (Fortnite, Clash Royale, Clash of Clans). Jeg interesserer mig også for fodbold, og jeg lytter tit til musik i hverdagene. Derudover er jeg også svømmetræner i Farum Svømmehal, og jeg har været det i 3 år, hvor jeg underviser børn i alderen 6-14 år flere gange om ugen. Derfor har jeg allerede noget tidligere erfaring ift. pædagogik, og hvordan man håndterer problemstillinger med børn og hvordan man agerer overfor dem.
Som underviser kan jeg godt lide at skabe struktur og overblik i min undervisning. Jeg trækker på min erfaring som svømmetræner til dette, og jeg sikre mig, at eleven altid ved, hvad vi arbejder med, og hvad næste skridt er. På den måde kan jeg undgå forvirring og dermed skabe en tryg ramme for læringen. Derudover kan jeg godt lide at forberede mig, så jeg kan møde velforberedt op og tilpasse undervisningen til elevens behov :).
Jeg føler selv, at jeg er imødekommende, tålmodig og optimistisk. Jeg kan godt lide at hjælpe andre med at forstå ting, der måske kan virke svært for dem. Derfor er jeg lektiehjælper hos GoTutor.
Jeg ser frem til at lære fra mig :-)