Hej og velkommen til min underviserprofil!
Jeg hedder Henriette og er en anerkendende og dedikeret underviser med en stor kærlighed til at lære fra mig. Med en baggrund som pædagog, og nu som lærerstuderende på 7. semester med følgende fag: Dansk 4.-9., håndværk/design samt kristendom og en bred vifte af interesser indenfor det kreative område, bringer jeg energi og kreativitet ind i hver lektion.
Som underviser fokuserer jeg på at skabe en inkluderende og motiverende atmosfære, hvor eleverne føler sig både udfordret og støttet. Jeg tror på at tilpasse min undervisning til hver enkelt elevs behov og læringsstile, hvilket jeg opnår gennem varierede undervisningsmetoder og konstant feedback.
Jeg ønsker at bruge min viden og mine færdigheder til at hjælpe elever med at opnå deres fulde potentiale og opleve glæden ved læring. At være lektiehjælper giver mig en frihed til at bruge mine kompetencer, samtidig med at jeg færdiggør mit studie.
Jeg glæder mig til at møde dig!