Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Aksel, og jeg er i gang med en HTX-uddannelse på NEXT Sukkertoppen i Valby, hvor min studieretning er "Computer Science - Programmering".
Jeg er interesseret i at lave små programmeringsprojekter i min fritid eller som skoleprojekter, og jeg er meget opslugt af digitale teknologier. I min fritid kan jeg også rigtig godt lide at cykle og selvfølgelig at spille computerspil. Jeg lytter også meget til musik.
Jeg er lidt af en nørd, og jeg prøver altid at gøre mit bedste i skolen. De fag, jeg er bedst til, er uden tvivl matematik og engelsk, hvor jeg altid har fået høje karakterer.
Jeg er tutor, da jeg er god til at hjælpe andre, og synes det er fedt at vide, at jeg gør en forskel.