Hej og velkommen til min underviserprofil!
Mit navn er Trine, og jeg blev student fra STX i sommeren 2022. På et tidspunkt i den nærmeste fremtid vil jeg gerne læse til pædagog for derefter at læse noget psykologi oveni bagefter. Til dagligt arbejder jeg i en børnehave, en ungdomsklub og så er jeg også barnepige. Jeg ønsker at få så meget erfaring med mig i rygsækken, så jeg en dag kan komme ud i verden og hjælpe børn der har det svært.
Jeg vil være ærlig og sige at jeg aldrig før har undervist. Men i mine folkeskole år fik jeg selv privat undervisning i dansk. Det er det bedste der skete for mig. Det lærte mig at læse og senere fandt vi ud af, at jeg er ordblind. Derfor tror jeg at jeg vil være en god underviser, for jeg ved hvordan det er at sidde helt opgivende med en opgave som for mange giver mening men som for en selv er noget volapyk. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at man har et afslappet forhold til fagene man har svært ved, og at man hygger sig med det. Det skal være sjovt at lære, og jeg elsker selv at lære, og jeg ville elske at give den glæde videre til andre, der har brug for det.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!