Hej og velkommen til min profil! Jeg hedder Cathrine.
Jeg studerer Ernæring og Sundhed på 2. semester på VIA Nord. Til daglig går jeg i skole, arbejder som tjener i min fritid samt går til gymnastik og træner i fitness. Jeg er meget socialt anlagt og hænger meget ud med mine venner. Jeg er en pligtopfyldende person og elsker at gå i skole.
Jeg har i mine sabbatår arbejdet som både lærevikar samt pædagogmedhjælper i en børnehave og en vuggestue. Derudover har jeg arbejdet med udviklingshæmmede på et bocenter.
Jeg har gode færdigheder indenfor elektronik og notetagning, samt er god til at disponere min tid og holde orden. Jeg er meget pædagogisk og har tidligere arbejdet med børn og undervisning. Derfor er jeg også god til at lære fra mig og nyder at danne rammerne for tryghed og hygge.
Som underviser er jeg meget pædagogisk, og jeg bestræber mig på at kunne sidde ved siden af eleven, så vi i fællesskab kan forstå det, som nu end er svært og sammen styrke elevens færdigheder indenfor emnet. Jeg går meget op i tryghed og hygge og vil gøre alt mit for, at læringssituationen bliver komfortabel og hyggelig, så lektielæsningen bliver lettere at komme igennem. Jeg vil gerne hjælpe med lektier, for at give børn og unge muligheden for at udvikle sig og styrke deres selvværd.
Jeg glæder mig til at møde min næste elev!