Velkommen til min underviserprofil!
Jeg er en ung pige, der elsker at læse. Jeg er i øjeblikket i gang med en STX-uddannelse på Ikast gymnasium, hvor jeg har valgt den sproglige studieretning. Sidste år var jeg på efterskole i Skals med ‘Cambridge linjen,’ der betyder at jeg har haft min undervisning på engelsk i et år. Jeg er selv meget interesseret for fagene dansk og engelsk, og derfor er det nemt for mig at skabe en god atmosfære, hvor faget bliver gjort til en sjov aktivitet frem for en kedelig skoletjans.
Jeg er lektiehjælper fordi jeg er den ældste i en søskendeflok på 5, og har hjulpet med deres lektier lige siden de startede i skolen. Jeg ved hvor svært det kan være at få den hjælp man skal bruge i en klasse med over 20 elever, og jeg synes at det er ærgerligt at nogle børn ikke får chancen for at lære.
Jeg glæder mig meget til at møde dig!